Et gratis budgetskema er først nyttigt, når tallene passer til den måde, pengene går ind og ud af dine konti på. Huslejen trækkes måske den første, forsikringen hvert kvartal og kontingentet én gang om året. Samtidig kan en overførsel mellem egne konti ligne en udgift, selv om pengene stadig er dine. Arbejdet handler derfor om mere end at skrive beløb ind. Du skal også skelne mellem forbrug, opsparing og betalingstidspunkter, så et pænt månedsbudget ikke skjuler en tom konto i februar.

Vælg et gratis budgetskema med gennemskuelige felter

Begynd med opbygningen frem for udseendet. Et brugbart skema skal kunne rumme indtægter efter skat, faste udgifter, løbende forbrug og beløb, der sættes til side til regninger, som kommer sjældnere end hver måned. Det skal også være tydeligt, hvilke felter du selv udfylder, og hvilke der indeholder formler. Ligner de to typer felter hinanden, kan du nemt komme til at overskrive en beregning. Privatøkonomien bliver lettere at følge, når skemaet viser betalingerne måned for måned gennem alle årets 12 måneder.

Se efter, om skemaet arbejder med månedsbeløb eller årsbeløb. Begge dele fungerer, men blander du dem, kræver det omtanke. Skriver du en årlig forsikring på 4.800 kr. i et felt til månedlige udgifter, bliver årets samlede udgift beregnet til 57.600 kr. Den slags fejl kan være svære at få øje på, hvis du kun læser resultatet nederst.

En enkel prøve afslører meget. Indtast en tænkt månedlig indtægt på 20.000 kr. og en enkelt udgift på 5.000 kr. Kontrollér derefter, at skemaet viser 15.000 kr. tilbage. Prøv også at lade et felt stå tomt og at skrive nul i det. Ingen af delene bør give fejl i beregningerne.

Kontrollér desuden disse praktiske forhold, før du udfylder resten:

• Du kan tilføje en udgiftspost, uden at den bliver udeladt af summen.
• Beløb vises med dansk decimalkomma og en tydelig valutaangivelse.
• Du kan gemme en kopi og åbne dine indtastede oplysninger igen.
• Eventuelle betalte funktioner er tydeligt adskilt fra den gratis del.

Et skema med få, forståelige formler er ofte mere anvendeligt end et med mange diagrammer, som du ikke kan kontrollere.

Find beløbene i kontobevægelserne frem for i hukommelsen

Tag udgangspunkt i dine faktiske betalinger. Gennemgå gerne de seneste 12 måneder, så både halvårlige regninger og årlige kontingenter kommer med. En enkelt måned fortæller sjældent hele historien. Den kan mangle tandlægeregningen, indeholde en tilbagebetaling eller være præget af en ferie med andre udgifter end i hverdagen.

Sortér først betalingerne i faste udgifter og variabelt forbrug. Husleje og abonnementer hører normalt til den første gruppe. Dagligvarer, takeaway og tøj hører til den anden. Variabel betyder her, at beløbet ændrer sig, ikke at udgiften uden videre kan undværes. Mad skal stadig have en realistisk plads i budgettet.

Vær særlig opmærksom på køb, der betales senere. Hvis kortkøb først hæves samlet måneden efter, skal du vælge, om forbruget registreres ved købet eller ved betalingen. Brug samme metode hver gang. Ellers kan en måneds indkøb enten forsvinde fra opgørelsen eller blive talt med to gange.

Overførsler mellem dine egne konti er en anden typisk fejlkilde. Flytter du 3.000 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen, har du ikke dermed haft en udgift på 3.000 kr. Udgiften opstår, når pengene bruges til at betale regningerne. Overførslen skal dog stadig fremgå af din plan for kontiene, fordi den påvirker det beløb, du har til rådighed på lønkontoen.

Giv uklare betalinger en konkret betegnelse, mens du undersøger dem. En post kaldet diverse bliver hurtigt et sted, hvor fejl gemmer sig. Skriv hellere, hvad betalingen dækker, også når beløbet kun er 49 kr. Små faste træk skal med på samme måde som de store.

Skeln mellem månedsgennemsnit og penge på kontoen

Et årsbudget fordeler udgifterne, men fortæller ikke nødvendigvis, om der står nok på kontoen på betalingsdagen. En årlig regning på 6.000 kr. svarer til 500 kr. om måneden. Forfalder regningen i marts, og begynder du først at spare op i januar, har du højst lagt 1.500 kr. til side, når den skal betales. Det forudsætter endda, at marts måneds overførsel er nået ind på kontoen.

Supplér derfor gennemsnittet med en enkel betalingskalender. Notér måned og forventet beløb for forsikringer, ejerafgifter, kontingenter og andre større betalinger. Sæt derefter kontoens startsaldo ind, og beregn måned for måned, hvad der står tilbage efter overførsler og regninger. Den laveste forventede saldo viser, om der mangler et beløb fra starten. Gratis budgetskema bør derfor vise både de gennemsnitlige udgifter og den forventede saldo ved månedens udgang.

Brug betalingsdatoen frem for fakturadatoen i denne del af arbejdet. En regning modtaget sidst i april skal måske først betales i maj. Ligger din lønudbetaling tæt på månedsskiftet, kan få dages forskel afgøre, hvilken løn der skal dække betalingen.

En stor regning tidligt på året kan dækkes ved at sætte et ekstra beløb ind fra starten eller ved midlertidigt at overføre mere inden betalingsfristen. Skriv den midlertidige overførsel særskilt med en slutdato. Ellers risikerer den at fortsætte, efter at behovet er væk.

Lad også en mindre reserve blive stående, hvis dine regninger varierer. Reserven skal fremgå som et bestemt beløb i planen, ikke som et usynligt overskud. Så kan du skelne mellem penge, der allerede er afsat til en betaling, og penge, du frit kan bruge.

Gør plads til ujævn indkomst og udgifter uden fast dato

Ved timeløn, skiftende vagter eller honorarer kan et gennemsnit af årets indkomst give et misvisende billede af en almindelig måned. Hold i stedet de faste forpligtelser op mod et forsigtigt skøn over din indkomst efter skat. Ekstra indtægt kan du fordele, når den er modtaget, frem for at bruge den på forhånd i skemaet.

Hold refusioner og tilbagebetalinger adskilt fra din normale løn. Får du eksempelvis 800 kr. tilbage for et udlæg, har du ikke nødvendigvis 800 kr. ekstra til forbrug. Hvis udlægget allerede indgår som en udgift, skal tilbagebetalingen modregnes dér eller registreres tydeligt for sig. Ellers kommer både indtægt og forbrug til at se større ud, end de reelt er.

Udgifter uden fast dato kræver også plads. Cykelreparationer, gaver, briller og udskiftning af en telefon kommer ikke nødvendigvis hvert år, men de kan stadig være relevante at spare op til. Brug tidligere betalinger og kendte behov som udgangspunkt. Sætter du eksempelvis 300 kr. til side om måneden til reparationer, bliver det til 3.600 kr. om året. Beløbet skal dog passe til dine egne ejendele og behov.

Adskil planlagte køb fra en reserve til uventede udgifter. En ny vaskemaskine, som du allerede ved skal købes, er et opsparingsmål. En pludselig nødvendig reparation er noget andet. Står begge dele i samme pulje, bliver det svært at se, hvor meget der reelt er tilbage til det uventede.

Skriv formålet ved hver opsparing. Det giver beløbet en konkret opgave og viser, hvilke planer du må ændre, hvis indkomsten bliver lavere end forventet.

Følg op i dit gratis budgetskema uden at ændre historikken

Behold både det planlagte og det faktiske beløb, når måneden er gået. Overskriver du budgettet med dit reelle forbrug, mister du muligheden for at se, hvor forventningerne ramte forkert. To kolonner med beløb og en tredje med forskellen er tilstrækkeligt. Ved udgifter kan du eksempelvis beregne faktisk forbrug minus budget, så et positivt tal viser en overskridelse.

Beslut dig for, hvad tallene skal vise. Registrerer du opsparing som en disponering på linje med udgifter, bliver beløbet til fri brug mindre, selv om din formue ikke falder af den grund. Det er en brugbar metode i hverdagen, så længe du ikke samtidig tæller opsparingen som forbrug i en anden opgørelse.

Lav en fast månedlig kontrol, efter at de væsentlige betalinger er bogført. Sammenhold kontobevægelserne med skemaet, undersøg større afvigelser, og ret kommende måneder, når der er en konkret grund. En enkelt dyr dagligvaremåned behøver ikke ændre hele årsplanen. Flere måneder med samme afvigelse tyder derimod på, at budgetbeløbet bør justeres.

Gem en særskilt kopi, før du ændrer formler eller tilføjer kategorier. Kontrollér bagefter, at alle rækker indgår i summerne. En ny række nederst i et regneark bliver ikke nødvendigvis automatisk en del af den eksisterende beregning.

Notér også datoen for større ændringer, eksempelvis en huslejestigning eller et afsluttet lån. Så kan du senere forklare forskellen mellem månederne uden at gennemgå alle betalinger igen. Ved fælles økonomi bør det desuden fremgå, hvem der opdaterer hvilke tal, så I ikke begge registrerer den samme regning.

Kan jeg bruge et gratis budgetskema med en fælles budgetkonto?

Ja, registrér husstandens fælles regninger i skemaet, og angiv særskilt, hvor meget hver person overfører til kontoen. Hold personlige udgifter udenfor, eller placér dem i tydeligt adskilte kategorier, så fællesbidrag og privatforbrug ikke blandes sammen.

Hvor ofte skal budgettet opdateres?

En månedlig afstemning er et praktisk udgangspunkt. Ændringer i løn, husleje og faste aftaler bør du indarbejde, når de bliver kendt. Kontrollér desuden de kommende betalinger før en måned med store regninger, så en korrekt årsberegning ikke skjuler et midlertidigt underskud på kontoen.